18. feb. 2016

Når frækt rollespil ikke går som forventet


Min ældre mand har været lidt slap i det på det sidste. Meget skuffende. Han er så lækker, sød og dejlig og han behandler mig som en prinsesse.. men helt ærligt, det er lidt trættende gang på gang at skulle forsikre ham om at det er okay at han ikke kan få den op og stå.

Det har ikke rigtig været et problem tidligere. Vi har haft vild, voldsom, passioneret sex - OG han kunne knalde derudaf i +2 timer.. (ja, det var også nogle gange udmattende)

Men nu har vi problemer med at han ikke engang kan blive stiv nok til at starte et samleje .. og hvis vi er så heldige at han er i godt humør, går der ikke mere end 2 min. før luften går af ballonen igen.
Jeg er godt og grundigt træt af det. Især fordi han er min eneste mulighed for p** lige i øjeblikket. Men også fordi jeg virkelig savner den fantastiske sex vi plejede at have.

Nå men jeg besluttede mig altså for at overraske ham igår. Han har snart fødselsdag, og det er hårdt nok for manden (gisp! - midt-40'erne!) - men at han så samtidig ikke kan få den op og stå. Tror hans ego lider lidt i øjeblikket.

Så jeg tænkte at han godt kunne trænge til en fræk overraskelse, og noget lidt udover det sædvanlige.
Jeg besluttede mig for at udleve et escort-klient rollespil, da det giver mulighed for at være ekstra beskidte og han kan få lov at udnytte mig lige som han lyster. Well, jeg troede ihvertfald at det var en glimrende plan.

Kl. 14 om eftermiddagen skrev jeg til ham:















Han spillede med på legen, og jeg kunne mærke på ham, at han synes at det var rigtig frækt. Jeg fik sommerfugle i maven. Vi aftalte at han "bestilte" mig til kl. 21, og jeg brugte aftenen på at gøre mig lækker på bedste pornstar manér, med frækt lingerie og sexet makeup. 

Da jeg sad i metroen på vej hjem til ham, var jeg mere end spændt. Hvordan ville han reagere og opføre sig? Jeg glædede mig virkelig og håbede sådan at det kunne give et ordentligt spark til hans sexlyst. Jeg vidste at han havde været nede og træne i 2 timer, og nok var lidt træt i kroppen, så jeg havde taget massageolie med til at "varme ham lidt op" ;-)

Da jeg ankom virkede han helt afslappet, og begyndte at snakke til mig som om at jeg bare var mig. Første skuffelse.  Havde han virkelig ikke tænkt sig at lege med på det her rollespil? Tilsyneladende ikke. Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne for at blive i rollen, og nussede ham kælent. Han snakkede bare om alt og intet, og reagerede først da jeg begyndte at åbne hans bælte. Han kiggede på mig med et smil og spurgte om der var en særlig anledning. Nu havde han FULDSTÆNDIG ødelagt rollespillet.

I stedet for at svare ham gik jeg på knæ på køkkengulvet, og tog ham i munden. Han så meget veltilpas ud og kørte hånden igennem mit hår. "Du er så fin..", sagde han. Men den blev kun halvstiv til trods for min ihærdige indsats. Jeg spurgte om han trængte til at blive løsnet lidt op? Vi bevægede os ind i soveværelset, og jeg masserede hans ryg i en god halv time. Gav mig goood tid til at varme ham op, og lade ham mærke mine hænder på ham. Da jeg var færdig sagde han:" Du er meget utålmodig var? Du vil IGEN bare gerne have pik!" (Dette sagt med et glimt i øjet, da det er en stående joke imellem os). Men det gjorde ondt. Jeg havde virkelig håbet at han ville blive helt vildt tændt og fortære mig råt... og så var han bare sådan lidt slap i det, og lavede sjov med at JEG bare helt vildt gerne ville have P**. Suk. Anden skuffelse.
Vi lå og nussede lidt, og han var flad som en punkteret ballon, og han havde ikke engang taget kjolen af mig, selvom det var tydeligt at jeg havde meget frækt undertøj på indenunder. Til sidst sagde jeg at jeg lige skulle tisse, og stod op for lige at drikke lidt vand og ryge en cigaret på altanen.

Det føltes som om jeg havde fået en knytnæve i maven og jeg havde lyst til at græde. Han kom ud til mig og tog fat i mig bagfra. "Nå, skulle du have P** eller hvad?".. (Øhh? Jo tak. Men er jeg en eller anden velgørenhedssag eller hvad?) Han trak mig med ind i soveværelset, og kort opsummeret var det en skuffende oplevelse, der indebar at jeg kæmpede for at få ham stiv - fejlede, blev slikket kort, og faldt i søvn efter vi begge havde givet op. Tredje skuffelse. 

Jeg kunne tydeligt mærke på ham at han havde dårlig samvittighed, og han lavede SELV sjov med at han var gammel og træt. Men helt ærligt - mænd midt i 40'erne burde være mere end i stand til at få glødende jern på. Han skal ihvertfald ikke regne med, at jeg gider gøre mig så umage med at overraske ham igen lige foreløbig..

Jeg følte mig helt vildt utilstrækkelig, selvom jeg jo godt ved at det ikke er min skyld. Er jeg ikke lækker nok? Tænder han ikke på mig? Var det for aggressivt? Min selvtillid har ihvertfald fået et ordentligt hak.

Hvis jeg ikke snart får en ordentlig tur på lagnerne bliver jeg sindssyg.

14. feb. 2016

Den forhadte #Valentinsdag


Det er nok ikke gået ubemærket hen, at i dag er Valentinsdag. Oh jo.. den er god nok!

Egentligt er jeg en af de piger der rynker på næsen, og synes det er noget fjollet noget. Der er et eller andet voldsomt tåkrummende, ved at gøre noget romantisk, fordi man SKAL. I Danmark er vi også lidt i sådan et gråzone agtigt ingenmandsland, hvor Valentinsdag halvt er slået igennem, og så alligevel ikke rigtig. Det er derfor umuligt for folk at afkode hvad deres "elskedes" indstilling er. Forventer de noget? Hader de det? Bliver de kede af det, hvis du ikke gør noget? Det nemmeste ville nok være, hvis man tog den snak i starten af januar.. (læs: lad være med at tage snakken dagen inden, eller værre - PÅ dagen.. hvis i ikke er enige kan det kun gå galt.)

Jeg begik en stor fejl med min ekskæreste. Da Valentinsdag første gang stak sit grimme ansigt frem i vores parforhold, spurgte han mig, hvordan jeg havde det med det. Jeg sagde ærligt, at jeg synes det var lidt fjollet, og ikke gad fejre det - jeg ville hellere overraskes en helt tilfældig mandag. Problemet var bare, at han ikke var særligt romantisk anlagt, så medmindre der var en helt særlig årsag til at være det... ja, så skete der ikke rigtig noget. Hvilket resulterede i, at jeg i løbet af vores lange forhold kun har fået blomster 2 gange, selvom jeg flere gange har nævnt hvor dejligt og romantisk jeg synes det er - også selvom det er dem til 12 kr fra Netto.. og derudover selv måtte planlægge næsten alle vores dates. Man må også bare acceptere at nogle mænd ikke har det romantiske gen i sig. Og så må man jo spørge sig selv, om man gider være sammen med sådan en mand.

Selvom mange kvinder aldrig vil indrømme at de går op i Valentinsdag, eller rent faktisk ikke går op i mærkedagen, så elsker de fleste kvinder når deres mænd er romantiske. På den måde kan manden ALDRIG gå galt i byen, selv hvis kvinden synes at Valentinsdag er opreklameret og fjollet, ville hun alligevel blive blød i knæene over at blive inviteret ud at spise, eller få en buket blomster.

Og helt ærligt.. der er SÅ mange opdateringer fra syrlige, sexudsultede og meget stolte mænd, der er ved at brække sig over Valentinsdag, og brøler om at man skal vise hinanden kærlighed hver dag. Og JA for fanden. Det skal man. Men synes i så ikke at i burde komme ind i kampen? Jeg vil vædde med at der går så mange frustrerede og længselsfulde kvinder rundt og håber på at deres mænd for en gangs skyld kunne finde på at være romantisk og måske købe en smuk buket blomster. Og hvis du absolut skal udgyde vrede og had over Valentinsdag, så kan du i det mindste gøre noget for din kvinde på mandag.. det manglede bare.

.. og lad nu være med at græde snot, når dit kære hankønsvæsen ikke gør noget i dag, hvis du helt konsekvent har brugt de sidste 14 dage på at illustrere hvor cool og nede på jorden du er, ved at gøre grin med hvor latterligt Valentinsdag er.

9. feb. 2016

10 grunde til ikke at fortælle din mor om ham



1. Hun fortæller om ham til ALT og ALLE

2. .. fordi hun nu går ud fra at i skal giftes og have børn.

3. Hun kalder ham for svigersøn sekundet efter du har nævnt hans navn.

4. Hun forstår ikke, at man kan date uden at være kærester.

5. Hvis han er dobbelt så gammel som dig.. og/eller ligeså gammel som din mor.

6. Hun begynder at købe babylegetøj.. Just in case

7. Hun synes selv hun er ret sej og med på noderne, men hun vil aldrig forstå, hvorfor du ser en fyr bare fordi han har en stor p**...

8. Når han ghoster dig, skal du lige pludselig forklare, hvorfor du ikke ser ham mere.

9. Du er nødt til at lyve for at forklare hende hvordan du mødte ham.

10. Hun begynder at dele tåkrummende ærligt ud af hendes eget kærligheds(sex)liv..

5. feb. 2016

Det skal drikkes væk!


YAY! I morgen skal jeg i byen med de dejligste damer og jeg glæder mig helt åndssvagt meget!

Jeg har brugt de sidste par dage på at koble af på landet. Og selvom det er dejligt, kan jeg mærke, at jeg bliver lidt stresset og rastløs. Man er aldrig rigtig alene, man er ude midt i ingenting, og ens mor taler non-stop. Glæder mig til at vende tilbage til storbyen, mit elskede København!

Det gør mig også lidt bekymret, at jeg har abstinenser, efter ikke at have set min ældre mand i små 4 dage.. shit. Jeg har en følelse af, at jeg burde løbe så hurtigt jeg kan i modsat retning af ham, inden det bliver for seriøst. Fuck, måske er det allerede for seriøst. Men han er bare så uendeligt dejlig og kærlig, og alt det jeg bare har brug for lige nu. Suk!

Måske hjælper det lidt på alting, at gøre sig laber og komme ud og lufte stængerne imorgen. Det er alt for lang tid siden, jeg har været i byen. Jeg er måske den kedeligste nogle-og-20-årige i København.
Det kan være jeg får et helt andet perspektiv på tingene, hvis jeg faktisk begynder at tage ud og feste og møde nogle af alle de lækre hanløver København skulle gemme på.. Det er bare ofte LANGT mere tiltrækkende at putte med flot ældre mand, der laver god mad til en, serverer en anstændig rødvin, og knalder som en græsk gud..

.. men ikke i morgen! I morgen vælger jeg fest, dejlige veninder, glimmer, musik og fremmede fyre.

3. feb. 2016

Jeg var "den seje kæreste" og ulykkelig


Jeg har været tilbøjelig til at begå den samme fejl igen og igen i mine forhold til det modsatte køn. Jeg kan godt lide at være der for andre og give massere af kærlighed uden at forvente noget igen. Jeg kan godt lide at vise dem hvor sej, dejlig, cool og charmerende jeg er. Man kunne sige, at jeg har været lidt af en kamæleon. Jeg har været så fokuseret på at blive den perfekte kvinde i HANS øjne, at jeg midt i min begejstring for ham, har glemt at jeg faktisk også gerne vil have noget igen. Her snakker vi ikke om at et forhold skal være en form for regnskab med kærlige handlinger, men at et forhold skal være ligeværdigt.

I mit tidligere forhold var jeg ikke rigtig mig selv i starten. Jeg ville så gerne være sej og anderledes - hans drømmekvinde. Kvinden der ikke ville have blomster, gerne ville spille playstation og altid sagde:

"Nej, det er fint... selvfølgelig skal du gøre det, vi ses bare senere..." 

Det var meget vigtigt for mig ikke at fremstå som om, at jeg var besværlig, og jeg sagde aldrig noget hvis jeg var utilfreds, eller blev ked af det over det han gjorde, eller de valg han traf. Jeg havde en idé i mit hoved om, at jeg skulle være bedre end de der irriterende kvinder i forhold, der gerne vil "behandles som prinsesser", bliver sur hvis han ikke kommer med blomster, eller hader når han igen tager ud for at drikke sig stiv med drengene. Hvad jeg ikke indså var, at jeg satte manden op på et piedestal, hvor han SLET ikke hørte hjemme.

Der er forskel på at være et sindssygt kvindemenneske, som ingen ville kunne holde ud at være i et forhold med, og så at respektere sig selv nok til at sætte grænser og forvente noget af sin partner. Efter et langt stykke tid i mit forhold, gik det langsomt op for mig, at jeg ikke var rigtigt glad. Jeg gav ham al den kærlighed jeg havde i mig, jeg lavede mad, sørgede for at sætte en romantisk stemning, nussede ham kærligt, lagde op til sex, tog med til alle hans arrangementer med venner og familie, planlagde dates og gjorde et stort nummer ud af alle mærkedage, så han følte sig værdsat. Men så indså jeg, at det jeg fik igen var minimalt. Min umiddelbare løsning var at skære lidt ned på den kærlighed og omsorg jeg viste for ham.. for hvis han mærkede, at jeg trak mig lidt væk, så ville han vel træde i karakter og vise sig som den romantiske og kærlige mand som jeg længtes efter? WRONG. Der skete bare ikke rigtig noget. Jeg var sønderknust. Vores forhold blev mere og mere kedeligt og ensformigt - og jeg var træt. Træt af at skulle kæmpe så meget for kærligheden, og træt af ikke at føle mig værdsat. I lang tid bebrejdede jeg ham. Hvorfor kunne han ikke finde ud af at være romantisk? Hvorfor var det så svært for ham at give kærlighed på samme måde som jeg gjorde det?

Jeg indså ikke, at jeg selv havde lært ham, at det var okay. Det var MIG der havde sagt til ham, at jeg ikke var typen man skulle købe blomster til for at gøre mig lykkelig, at jeg synes det var fint at bruge lørdag aften derhjemme foran fjerneren, at jeg var low maintenance, at jeg ikke var en af de der kvinder man skulle kæmpe for at gøre tilfreds. Så hvordan kunne jeg bebrejde ham? Han behandlede mig nøjagtig, som jeg havde bedt om at blive behandlet i starten af vores forhold, fordi jeg så gerne ville være "den seje kæreste". Jeg fik min vilje. Jeg VAR den seje kæreste. Men jeg var ikke den lykkelige og forelskede kæreste, og vi endte med at gå fra hinanden.

Det er svært for mig at lære at sætte grænser for, hvad jeg forventer, og hvad jeg vil finde mig i i et forhold. Min store frygt er, at hvis jeg siger fra eller "kræver" for meget af den mand, jeg er sammen med, så vil han synes, jeg er for besværlig og dumpe mig. Jeg skal øve mig hele tiden, og minde mig selv om, at hvis jeg ikke åbner munden når en situation, der gør mig ked af det eller ikke lever op til mine forventninger, opstår - ja, så ender jeg igen med at være en dørmåtte, der finder mig i alt, i frygt for at miste kærligheden.

Jeg vil gerne overraskes med blomster en helt tilfældig hverdag, inviteres ud engang imellem lørdag aften, blive flirtet med og nusset kærligt. Jeg vil have en mand, der tager med mig hjem fra festen når jeg er træt, i stedet for at sætte mig på en bus, fordi han gerne vil blive og drikke sig fuld. En mand der kommer og krammer mig bagfra og kysser mig i nakken når jeg laver mad. Jeg skal bare lige huske at lære ham, at det er det der gør mig glad - og at det er okay at være "sådan en kvinde"..
© NYMFOMANIA
Maira Gall